Forskningsrapport

1. Formål med rapporten

Rette-Kurs er et privat oprettet pædagogisk tilbud som Kommunens Jobcenter trækker på og køber som ekstern aktør på beskæftigelsesområdet. Tilbuddet er en helhedsløsning til unge med vanskeligheder omkring indtræden i ungdomslivet. Målgruppen er således unge, der befinder sig i matchgrupperne 2 og 3. Rette-Kurs forsøger at hjælpe den unge i gang med en tilværelse, hvor såvel arbejde/skole som fritid på en meningsfuld måde tilpasses den unge. I Rette-Kurs er der fokus på at hjælpe de unge med at etablere sig og få støtte til at få en fungerende hverdag også uden for arbejde/skole. Et af tilbuddene i Rette-Kurs er ”Håndholdt” og er det koncept, der kigges nærmere på i denne rapport. Håndholdt er et socialpædagogisk helhedsorienteret tilbud, der går ud på at følge den unge tæt samtidig med, at der ydes individuel støtte på en lang række områder. Delelementerne består blandt andet af: supervision, hjælp til transport, samtaler med henblik på motivation og afklaring i forbindelse med uddannelse, praktikforløb, job, hjemmebesøg, social træning og udslusning eventuelt med tilknyttet mentor.

For at sikre kvalitet og holdbarhed har man fra Rette-Kurs ́ side ønsket en kvalitetssikring af ”Håndholdt” med henblik på videreudvikling og ikke mindst en målrettet dokumentation og evaluering af indsatsen. Der ønskes således en sikring af, hvorvidt Rette-Kurs ́ tilbud virker efter hensigten – nemlig at få de unge mennesker gjort parate til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Samfundet ændrer sig og de unge og deres vilkår ændrer sig i takt med denne udvikling. Derfor må det anses for gavnligt at kigge nærmere på, hvad et pædagogisk projekt som Rette-Kurs kan tilbyde de unge. Overordnet er der fra Rette-Kurs ́ side et ønske om dels at sikre kvaliteten i tilbuddet men også en udredning af metoder. Medarbejderne har ideologiske målsætninger for, hvad de ønsker at opnå med deres indsats, men holder de i virkeligheden? Hovedideologien består i en forestilling om, at de unge automatisk opnår en følelse af inklusion, når de kommer i virksomhedspraktik, ordinært arbejde eller uddannelse. Der udover forestiller man sig, at de unge også selv har et ønske om inklusion via arbejde eller uddannelse. Men hvad siger de unge selv? Rette-Kurs ́ målgruppe befinder sig i matchgruppe 2 og 3 – drømmer de om selvforsørgelse? Behovet er desuden at få klarlagt, hvilke problematikker de unge har – hvilken livshistorie, de hver især kommer med og ikke mindst deres egne oplevelser af, hvad Rette-Kurs kan tilbyde dem.

Et ikke uvæsentligt element i Rette-Kurs ́ tilbud og succesrate afhænger af de lokale virksomheders støtte og involvering. De unges muligheder for opnåelse af arbejdsmarkedstræning og senere selvforsørgelse er i høj grad bundet op på de lokale virksomheders sociale engagement og forståelse for de unge menneskers udfordringer. Især i en tid med lav beskæftigelse og lavkonjunktur må det forventes, at virksomhedsejerne kan have svært ved at påtage sig det nødvendige sociale medansvar. Ikke desto mindre er det opfattelsen, at Rette-Kurs har godt fat om rekruttering og opretholdelse af praktikvirksomheder. Rapporten her vil derfor også forsøge at indkredse de metoder, Rette-Kurs tager i anvendelse med henblik på at opnå den vigtige tilknytning til praktikvirksomhederne. Indkredsningen tager udgangspunkt i pædagogernes egne fortællinger men også interviews af virksomhedsejerne skal kaste lys over den anvendte metode. Da virksomhedspraktikken er en så fundamental del af selve Rette-Kurs ́ grundlag for at hjælpe de unge

videre, er det desuden vigtigt at indkredse mulige udviklingsområder. Afsluttende gives en kort analyse af Rette-Kurs eksistensberettigelse set i en sociologisk kontekst.

Undersøgelsesmetoden er overvejende kvalitativ fænomenologisk og er for størstedelens vedkommende bygget op omkring en række interviews. ” Et fænomenologisk perspektiv omfatter fokus på livsverdenen, åbenhed over for interviewpersonernes oplevelser,” (Kvale, 1997, side 49) Det er således aktørernes egne oplevelser og deres livsverden, der er i fokus.. Den kvalitative metode er baseret på fænomenologi i den forstand, at den forstår de sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskriver verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som.” (Kvale, 1997, side 61)

Indledningsvis er foretaget samtaler med de to pædagoger for at få et indblik i Rette-Kurs ́ målsætning, baggrund og ikke mindst overvejelser bag ønsket om iværksættelsen af nærværende undersøgelse.

Rette-Kurs har for tiden ca. 30 unge indskrevet. Der er gennemført i alt 19 interviews: 10 nuværende unge indskrevet i projektet – fem mandlige og fem kvindelige, 6 praktikansvarlige tilknyttet praktikvirksomhederne/institutionerne, en samarbejdende socialrådgiver samt de to pædagoger i Rette-Kurs. Det empiriske materiale samt sociologisk teori har dannet baggrund for analysen.

Pædagogerne udvalgte på forhånd de unge interviewpersoner – 10 i alt – fem mandlige og fem kvindelige, som har været i Rette-Kurs fra 5 til 18 måneder. Pædagogerne fortalte, at de unge generelt havde reageret positivt på forespørgslen om medvirken i interviewundersøgelsen. En enkelt af de adspurgte ønskede ikke at deltage: ”Han er stadig i fasen, hvor han slås med sig selv og nytten af tilbuddet her, så vi havde ikke forventet, han var klar til interview!” Interviewene blev gennemført i Rette-Kurs ́ lejlighed, hvor alle på nær en af de unge havde været før. Kendetegnet ved interviewene har været stor åbenhed fra de unge. Indledningsvis blev det tydeliggjort, at der kunne være spørgsmål, som man ikke ønskede at besvare, og at det naturligvis var legalt at sige fra. Især den del, der omhandlede de unges livshistorier, lagde op til nogle meget private og personlige oplevelser. Alle besvarede trods dette samtlige spørgsmål. Interviewdelen har på denne måde været præget af stort engagement fra interviewpersonerne. Intervieweren har lagt ører til nogle meget rørende og smertefulde beretninger. Interviewene har varet fra 40 til 120 minutter – de fleste ca. 90 minutter. De unge optræder i rapporten under benævnelserne R1, R2 osv (R=respondenter). Interviewer = I.

Interviewene blev gennemført ud fra nogle på forhånd givne spørgsmål, som undervejs blev udvidet eller ændret alt efter, hvordan samtalen udviklede sig. For eksempel viste det sig at være vanskeligt for målgruppen at foreholde sig til Rette-Kurs ́ udviklingspotentiale, idet der generelt har vist sig vældig stor tilfredshed. Her har interviewer måttet stille mere ledende spørgsmål som: ”Én af de andre, jeg har snakket med, har fortalt, hun ønsker sig flere sociale arrangementer. Har du også behov for det?”

2

De resterende interviews er også gennemført semistruktureret. Praktikvirksomhederne blev udvalgt af pædagogerne. Tre praktikansvarlige blev interviewet i Rette-Kurs ́ lejlighed og de andre tre på virksomhederne. På samme måde som med de unge har de praktikansvarlige, pædagogerne og socialrådgiveren deltaget med stort engagement og åbenhed. Der har hele vejen rundt hersket en stemning af glæde ved at skulle fortælle om Rette-Kurs ud fra de respektive ståsteder.

Det efterfølgende analysearbejde var oprindeligt tænkt som en klar adskillelse af de enkelte grupper: De unge, de praktikansvarlige, pædagogerne og socialrådgiveren. Det viste sig imidlertid mere hensigtsmæssigt at mikse analysen ud fra nogle svarkategorier. F. eks. er pædagogerne blevet spurgt om, hvilke pædagogiske metoder, de arbejder ud fra og de unge er blevet bedt om at forholde sig til, hvad de selv har oplevet som virkningsfuldt i Rette-Kurs. Her har det derfor været oplagt at fremstille analysen i to trin: Først fortæller pædagogerne om deres metoder, som dernæst sammenholdes med de unges opfattelser af, hvad de opfatter som virkningsfuldt. Herved opstod en forholdsvis simpel analysemetode til spørgsmålet: gør vi det, vi tror, vi gør?

Med hensyn til de unges fortællinger om deres opvækstvilkår er der fremkommet nogle meget lange fortællinger, som ikke bliver gengivet i fuld længde. I stedet er der identificeret nogle temaer i fortællingerne f.eks.: skolegang, forældres uddannelsesbaggrund, socialt netværk osv. Temaerne bliver således kendetegnene ved målgruppen og relevante interviewuddrag understøttende. Et tema er f.eks. at flere ikke kom regelmæssigt i skole. Her er det hensigtsmæssigt at få årsagerne med, f.eks.: jeg skulle være derhjemme og passe på min mor eller jeg kunne ikke rigtig sidde stille og der var ingen, der kunne hjælpe mig derhjemme. Rapporten kan opfattes som meget tekstkomprimeret, men undersøger hævder, at temaet for rapporten netop ikke kan reduceres til skemaer, grafer eller andre systematiske gengivelser. Emnet er levende mennesker af kød og blod.

Ud over kød og blod – hvad kendetegner da de unge i Rette-Kurs?